Selvom vi har brug for enkelte personoplysninger fra dig, anstrenger vi os altid for at beskytte dit privatliv.
Vi skal bruge dit fornavn og efternavn som identifikation, dit mobilnummer for at kunne informere dig om nye beskeder, og selvfølgelig din adresse, så du kan blive vist på Pawshakes områdekort.
Hvem kan se mit efternavn?
Du er nødt til at angive dit rigtige efternavn, her går det ikke med et frit opfundet brugernavn eller dine initialer. Efternavnet fungerer som identifikation og skaber tillid på platformen, ligesom det er et krav i henhold til Pawshakes kvalitetsgarantien.
Dit efternavn vil ikke blive vist på din profil eller noget andet sted. Dit efternavn vil først blive vist til kæledyrsejeren, når du har bekræftet dennes booking (du får samtidig selv vist kæledyrsejerens efternavn), omend I ideelt set allerede burde have delt den slags vigtige detaljer på dette tidspunkt.
Hvem kan se mit mobilnummer?
SMS-verificering er et obligatorisk sikkerhedstiltag for alle brugere, så denne proces er du nødt til at gennemgå for at bruge platformen.
Dit telefonnummer vil dog ikke blive vist på din profil, og du bestemmer helt selv, hvornår og med hvem du vil dele det. Når du har bekræftet en booking, kan du meddele dit nummer i chatten, når det føles rigtigt for dig.
Hvem kan se min adresse?
Nogle kæledyrsejere er utrygge ved at oplyse deres adresse til Pawshake. Dette er dog nødvendigt, da kæledyrsejerne ellers ikke kan vurdere, om I bor tæt nok på hinanden. Selvom I ellers matcher på alle andre punkter, er afstandskriteriet for de fleste alligevel det vigtigste.
Din profil vil blive vist på kortet i vores søgeresultater, så kæledyrsejerne kan se din omtrentlige placering. Hvis du tilbyder serviceydelser i dit eget hjem, vil din omtrentlige placering desuden blive vist i bunden af din profil.
Dine komplette adresseoplysninger vil ikke blive vist på din profil, og du har selv den fulde kontrol over, hvornår du ønsker at videregive din adresse til potentielle kunder. Når du har bekræftet en booking, kan du angive din adresse i chatten med kæledyrsejeren, når det føles rigtigt for dig.
Du kan læse mere i vores databeskyttelsespolitik.