Hos Pawshake har sikkerheden højeste prioritet. Vi kan derfor blive nødt til at blokere din konto, hvis du opfører dig uærligt eller upassende, bedriver svindel eller på anden måde overtræder Pawshakes vilkår og betingelser.
Din konto kan bl.a. blive blokeret af følgende årsager:
- Sikkerhedsrelaterede årsager. Enhver opførsel, som udgør en sikkerhedsrisiko for et kæledyr, en kæledyrsejer, en dyrepasser eller offentligheden i øvrigt kan medføre gennemgang og deaktivering af din konto.
- Kontomisbrug. Eksempler omfatter (men er ikke begrænset til) offentliggørelse af ulovligt indhold, udbredelse af spam eller oprettelse og brug af flere forskellige brugerprofiler.
- Chikane eller anden upassende opførsel. Brug ikke Pawshakes beskedsystem eller andre kommunikationskanaler til at chikanere, fornærme eller forulempe andre af platformens brugere.
- Offline-betalinger. Alle betalinger for kæledyrspasning arrangeret gennem Pawshake skal foretages via platformen, websitet eller appen. Hvis du opfordrer andre til at betale (eller selv tilbyder at betale) uden for Pawshakes platform, kan din brugerprofil blive deaktiveret.
Følg disse råd for sikker og ubesværet brug af Pawshake:
- Sikkerheden kommer altid først, og derfor bør du arrangere et personligt møde forud for enhver booking.
- Vær ærlig over for de andre brugere af Pawshake, og vær professionel og transparent i din kommunikation på platformen.
- Betal altid for tjenester købt/solgt på Pawshake via platformen.