Er dit dashboard forsynet med en notits, der fortæller at din profil "ikke er offentliggjort"? Det kan der være flere årsager til.
Sørg for at føje info@pawshake.com til din adressebog for at sikre dig, at du modtager de e-mails, vi sender dig vedrørende din profil (i modsat fald ender de muligvis i din spam-mappe).
Hvis du kun lige har oprettet dig
Din profil vil blive evalueret af vores serviceteam, som vil godkende og offentliggøre den, hvis de er tilfredse med den. Det kan godt tage et par dage, fordi arbejdet udføres af ansatte af kød og blod (ikke robotter), som skal tjekke op til flere hundrede profiler hver dag. Hold øje med din indbakke for opdateringer og tjek denne artikel.
Hvis du har haft en profil hos Pawshake i længere tid
Hvis du har opdateret din profil og i den forbindelse overtrådt vores kvalitetsstandarder, kan din profil være blevet deaktiveret. Tjek din indbakke og/eller dit spamfilter for en meddelelse fra os. Bemærk, at du på trods af en deaktiveret profil stadig kan kommunikere med dyreejere, som du allerede er i kontakt med.
Hvis du har været inaktiv i et stykke tid, og især hvis du har ubesvarede henvendelser fra dyreejere liggende, kan din profil ligeledes være blevet deaktiveret. Hvis du gerne vil have din profil offentliggjort igen, skal du kontakte os.
En profil kan også blive deaktiveret på grund af en igangværende undersøgelse i kølvandet på en klage. I så fald vil vi også have kontaktet dig via e-mail.
Når du har opdateret din profil
Vi beder dig være tålmodig. Vi lover at tjekke din profil hurtigst muligt. Hvis det haster, fordi en dyreejer gerne vil gennemføre en booking, skal du kontakte os.